Home Office Dress Up

Reklame/Samarbejde

Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der har det sådan her, men jeg oplever, at jeg er klart mest produktiv, når jeg gør lidt ud af mig selv!🌼 I disse Corona-tider, hvor skole og arbejdsplads er inde ved køkkenbordet, så er det så nemt, bare at sumpe og rende rundt i joggingtøj eller nattøj hele dagen. Men jeg synes virkelig, at det gør en enorm forskel for min dag, at jeg får kommet i bad, lagt make-up og så få taget noget smart tøj på. Det der med, at jeg føler mig godt tilpas og synes, at jeg ser godt ud, det giver mig bare en helt anden indstilling til dagen, end hvis jeg blot var rullet direkte ud af sengen og ind foran skærmen. Bevares, de dage har jeg også haft, men jeg kan bare mærke en klar forskel på, hvilken dag jeg får og hvor oplagt og produktiv jeg er! Har I det også sådan?

Igår havde jeg forsøgt at bringe foråret ind på mit hjemmekontor med Magasin Du Nord‘s nye forårskollektion. Kollektionen oser af forår og får mig virkelig til at se frem til, at træerne begynder at springe ud og græsset gror! De har virkelig formået at skabe en smuk kollektion med de fineste styles i skønne pastelfarver, der bare sidder fantastisk!🌿 Jeg er her iført deres Kiss-skjorte i farven Green Mint og deres Lova-jeans i farven Dark Mint. Begge dele koster 399DKK stykket og det er virkelig noget af det, som jeg også elsker ved Magasins kollektioner. Deres priser er så fair, at selv på SU kan man være med! Og det er selvfølgelig også vigtig at fortælle, at prisen har bestemt ingen betydning for kvaliteten – den er altid tip top! Jeg har virkelig udset mig mange fine styles fra den nye kollektion, som jeg må have fingre i! I kan tjekke hele deres kollektion ud her!

Må I have en skøn lørdag!

Skærmbillede 2017-05-29 kl. 10.52.32

Fokusér på det, du kan kontrollere!

Endnu en måned i 2021 er nu gået og vi nærmer os med hastige skridt foråret! Er det ikke rart, at kunne sige det?!🌿🌸

Hvis der er én ting, som 2020 har lært os, så er det, at vi ikke kan kontrollere alt omkring os. Corona tog i den grad fusen på os og er en ting, vi blot må indordne os under. Det nytter ikke at blive irriteret over restriktionerne og ting der relatere sig til Corona, da vi simplethen ikke kan gøre noget ved det! Der hvor vi i stedet skal fokusere vores energi, er på ting, som vi KAN kontrollere! Intet omkring os er sikkert, og derfor er det SÅ vigtigt at huske at afsætte tid til os selv til at forbedre vores egen mentale og fysiske sundhed.

Så hold fast i de sunde rutiner, giv den gas med træningen, få mediteret, spred god energi og smil til dem du går forbi m.m.

Må I have en fantastisk tirsdag!

Skærmbillede 2017-05-29 kl. 10.52.32

Endnu et rum i det lille hjem er færdigt

Reklame Posterlounge

Igennem de seneste par måneder har min kæreste og jeg været i gang med at renovere vores lejlighed i forbindelse med, at vi er flyttet sammen. Det har betydet, at vægge, gulve og træværk er blevet malet, der er blevet købt nye møbler og der er kommet nyt kunst på væggene. Personligt, så føler jeg, at netop kunst på væggene er noget af det, der fuldender en indretning. Og af samme grund har det taget mig noget tid at finde det helt rigtige til mine vægge, men jeg føler, at det er lykkedes mig rigtig godt, hvis jeg selv skal sige det!

I dag får I vores lounge/kontor at se. Vi har indrettet det sådan, at der er et område i rummet med to lænestole, hvor man kan sidde og slappe af og nyde en god kop kaffe eller en lille fredags-cocktail alt afhængig af, hvad man lige er til. Når man taler om, at vægdekorationer kan fuldende en indretning, hvad siger I så lige til det maleri, vi har fået mellem vores to stole? Da jeg så det første gang, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det måtte jeg eje! Det er af Wassily Kandinsky og hedder Komposition VII. Jeg har valgt det som lærred, men det kan også fås som plakat, eller hvad man nu engang ønsker. Find det her.

I den anden side af rummet finder man kontor-delen. Her har vi forsøgt at skabe lidt hygge ved blandt andet at hænge nogle plakater op. Jeg har så længe gerne ville have disse to blå kvindelige illustrationer, da jeg bare synes, de er så smukke, men før nu, har det bare ikke passet ind i indretningen. I finder mine to blå damer her og her. Kontor-delen i rummet er ikke HELT færdig endnu og vi mangler stadig lidt forskellige ting; en rigtig kontorstol, ledningerne skal føres lidt bedre, højtalerne skal gemmes væk osv. Men nu kan I få en idé om, hvordan det ser ud.

I skal jo selvfølgelig ikke snydes for en lækker rabatkode. THEAWAY15 giver dig 15% på hele sortimentet undtagen gavekort fra i dag t.o.m. 16. februar og de har altså RIGTIG MANGE flotte illustrationer, så der er noget til enhver smag! Find dem alle her!

Hav en skøn onsdag!

Skærmbillede 2017-05-29 kl. 10.52.32

Hvem og hvor mange har du smittet i dag?😉

Det er måske et lidt underligt spørgsmål at stille i en tid, hvor vi konstant hører om Covid-19, sygdom og negative smittetal, hvor det at smitte nogen ikke noget, man har særlig meget lyst til at have gjort. Det er jeg da helt enig i! Men mit spørgsmål skal forstås på en ret anderledes måde, for man kan jo sagtens smitte andre med ens positivitet, smil og glæde! Så nu hvor du har fået uddybet mit spørgsmål, hvem har du så smittet i dag?🥰

Hvis jeg selv skal prøve at svare på det spørgsmål, så har jeg:

  • Smilt til alle de mennesker, jeg er gået forbi på gaden.
  • Ringet til min mormor og hørt, hvordan hun havde det.
  • Fortalt min kæreste, hvor højt jeg elsker ham.

Del endelig, hvad du har gjort i dag for at gøre en andens dag bedre i kommentarfeltet. Så kan vi sammen inspirere hinanden til at sprede noget god energi i disse regnfulde og grå dage🍀

Hav en rigtig skøn aften!

Skærmbillede 2017-05-29 kl. 10.52.32

Få smilet tilbage på læberne!

Efter gårdsdagens pressemøde, har vi nok alle brug for et lille positivt pust i hverdagen! Derfor tænkte jeg, at jeg i dag ville dele nogle lette og lige til tips til, hvordan du kan få mere glæde ind i dine juledage!

1. Smil noget mere. Mennesket er designet sådan, at når vi bliver smilet til, bliver vi glade. Så når du smiler til andre, får du som regel et smil tilbage og så har du været med til at gøre både dig selv og en anden glad! WIN – WIN!

2. Hold fast i de sunde vaner. Når vi fodrer kroppen med godt brændstof, så vil den arbejde stærkere for os! Så giv den gode næringsstoffer, der holder energiniveauet og hermed humøret højt.

3. Husk den daglige bevægelse. Fysisk aktivitet danner endorfiner i kroppen og booster dermed dit humør.

4. Prioriter de mennesker, der giver dig glæde. Nu er antallet af personer indskrænket, så giv de mennesker du omgiver dig med, al din kærlighed og glæde.

5. Lev i nuet. Lad være med at tænke på, hvad der sker i fremtiden, men fokuser på det, som du laver lige nu og her. Det kan du forholde dig til og ændre på!

Hav en skøn tirsdag!

Skærmbillede 2017-05-29 kl. 10.52.32

En lille make-over i hjemmet og en lækker rabatkode til jer!

Reklame for Posterlounge

Der er ved at ske en hel masse spændende ting i den lille lejlighed på Nørrebro. Til at starte med, så er jeg flyttet sammen med min kæreste, hvilket jo i sig selv er stort! Derudover, så har vi besluttet, at give hele lejligheden en kærlig hånd og rigtig gøre den til vores; så alt bliver malet, møbler udskiftes og nye ting kommer på væggene. Det kommer til at tage lidt tid, da vi tager et rum ad gangen, men køkkenet er nu endelig færdig!

Som den trofaste læser ved, så har jeg den fineste tallerkenrække i mit køkken, som også har fået sig en lille make-over, som I kan se på billedet ovenfor. Den er blevet malet i hvid højglans, den er blevet gjort klar til jul med pynt og julekalender til manden og sidst men ikke mindst, så er der flyttet nogle mega cool prints ind på rækkerne fra Posterlounge.

Det er ved at være et halvt års tid siden, at jeg første gang blev introduceret til Posterlounge, der er en webshop, der sælger, jeg ved ikke, hvor mange fede prints. Alle deres prints kan faktisk laves som både plakater, galleritryk, lærreds-, træ-, aluminium-, akryl- og skumbilleder, så der er noget til enhver smag! En anden fed ting er, at du også kan få alle deres prints i stort set alle størrelser, så de kan virkelig tilpasses dit hjem!

Til tallerkenrækken har jeg valgt at køre med aluminiumsprint, da de nemt kan tørres af, hvis de skulle blive fedtede eller lignende, nu hvor de står i et mindre københavnerkøkken. Det var virkelig ikke nemt at vælge, hvilke prints, vi skulle gå med, men jeg fandt tre, som jeg synes passer PERFEKT ind: Bitter Campari, Croissant og Classic Cocktail – Mojito.

Priserne på deres plakater er desuden virkelig gode, hvis I spørger mig og lige nu, kan I tilmed få 15% på hele deres sortiment til og med den 14. december med koden “THEAWAY15”! Så det kan man da også lige tage med 🙂

Hav en skøn fredag!

Skærmbillede 2017-05-29 kl. 10.52.32

Taknemmelig i arbejdslivet er vigtigt!

Du har garanteret hørt ordsproget “Det du fokuserer på, får du mere af” før. Og det gælder også, når vi taler om dit arbejdsliv!

Er din opmærksom ofte rettet mod problemer i dit arbejdsliv, så vil du blive mere sensitiv overfor problemer og begynde at lægge mærke til dem over det hele. Når man leder efter hullerne i osten, så finder du dem.

Og det samme gælder positiv adfærd, såsom taknemmelig. Fokuser du på at vise taknemmelighed, så vil du få mere af det, du er taknemmelig for.
Vores taknemmelighed er langt oftere forbundet med personlige forhold, som venskaber, partnerskaber og familie, end det er forbundet med dit arbejdsliv – og det er en skam, for det er trods alt her, vi befinder os mange af vores vågne timer! Taknemmelig spiller nemlig en vigtig rolle i arbejdet i forhold til at skabe en sund og produktiv arbejdskultur.

At agere mere taknemmeligt omkring dit arbejde og dine kolleger skaber helt generelt gladere medarbejdere, som føler en stærkere fællesskabsfølelse. Det kan nemlig øge følelsen af at høre til og at føle sig respekteret på arbejdet, hvilket er relateret til en bedre performance, færre sygedage og øget meningsfuldhed i arbejdet.

En måde, hvorpå du selv kan være med til at skabe et mere taknemmeligt arbejdsmiljø, er ved at blive bedre til at sige tak og fortælle dine kolleger, når de gør noget godt. Noget andet du kan gøre for at rette dit fokus hen på de positive aspekter af dit arbejdsliv er ved at skrive det ned. Lav en liste, hvor du skriver ned, alt det du er taknemmelig for i forbindelse med dit arbejde. Denne liste tager du frem en gang om ugen, for at minde dig selv om, alt det gode!

Hav en skøn og taknemmelige fredag 😍

Skærmbillede 2017-05-29 kl. 10.52.32

Gør din gåtur mere effektiv

Som I ved, så er jeg siden Covid-19 blevet utrolig glad for at gå turer. Jeg synes, at det giver ro til mine tanker, samtidig med at jeg får bevæget mig og set min elskede by. Man er langt mere opmærksom, når man går, end når man for eksempel cykler rundt og det kan jeg godt lide!

At gå er faktisk også en utrolig undervurderet aktivitsform. Gang giver måske ikke samme høje kalorieforbrænding, som andre former for cardio, men det har stadig et utal af fordele, der gør gang til en ægte all-star! Gang har bl.a. en positiv effekt på humøret, reducerer stress, styrker dine knogler, reducerer trangen til slik og junk m.m.

Hvis man nu alligevel gerne vil gøre gåturen mere effektiv og forbrænde flere kalorier på turen, så læs min råd nedenfor!

  1. Den mest effektiv måde at øge din indsats på turen er ved at finde nogle bakker. Bakker vil få pulsen til at stige, styrke lår og øge forbrændingen.
  2. Øg tempoet. Jo hurtigere du går, desto flere kalorier forbrænder du.
  3. Indlæg intervaller på turen. Udfordre dig selv til at gå så hurtigt du kan i kortere distancer og gentag 10 gange. Intervaller øger forbrændingen markant, så her er der masser at hente!
Hav en skøn dag – nu vil jeg hoppe ud og gå en tur!
Skærmbillede 2017-05-29 kl. 10.52.32

Intentioner og ønsker for juli måned

MY MONTHLY TO DO LIST/WISH LIST

  • Ud og lufte min nye racer cykel noget mere – det er for skidt, at den kun har været ude og køre én gang!
  • Lave fodbad igen! Mine fødder skriger efter kærlighed og de skal lige gøres sommerklar inden jeg skal til Frankrig!
  • Komme i gang med at gå mine daglige lange og rare gåturer, som jeg gjorde det under lock down!
  • Forhåbentlig endnu en tur i min fars sommerhus – det er bare en oase af ro!
  • Til Frankrig i slutningen af måneden og nyde den skønne sol og varme!
  • Læse nogle flere bøger!
  • Nyde at have ferie og bruge den sammen på skønne ting sammen med familie og venner!
HVAD HAR I AF ØNSKER FOR MÅNEDEN?
Skærmbillede 2017-05-29 kl. 10.52.32

Sommerferie, sommerhus og ferielæsning

Reklame

Efter en LAAANG eksamensperiode så står den endelig på ferie for mit vedkommende. Og ferie betyder mere tid: mere tid til at være sammen med venner og familie, mere tid til træning, mere tid til arbejde og mere tid til bloggen. Jeg har savnet at skrive herinde, men overskuddet har bare ikke været der efter at have siddet med opgaveskrivning og eksamensforberedelser fra 9-21 dagligt. Men nu er overskuddet der og jeg er tilbage 🙂

I sidste weekend tilbragte jeg min tid i min fars skønne sommerhus i Smidstrup med to af mine bedste veninder. Det var virkelig en dejlig weekend. Den stod bare på hygge, solbadning, roman-læsning, badeturer, god mad og masser af grin. Det er dejligt at have tid og lyst til at læse igen. Når jeg studerer og læser mange lektier til dagligt, så er det sidste jeg har overskud til, at læse yderligere i min fritid – selv om jeg nu rigtig godt kan lide at læse.

Reklame for Politikens Forlag / Bog modtaget i gave

Mens vi var afsted læste jeg Sommerfugl i Frost af Sylvia Day. Bogen er en smuk og sensuel kærlighedshistorie, der fanger ens opmærksomhed fuldstændig. Jeg slugte bogen råt og det tog mig ikke mange dage, at læse den færdig. Bogen handler om to personer, som begge har en tung bagage at bære rundt på. De møder hinanden og man følger deres hæsblæsende kærlighedshistorie – hvordan de møder hinanden, hvordan de forelsker sig i hinanden, hvilke forbehold de har overfor hinanden osv. Jeg kan love jer for, at der er lidt af et plot-twist til sidst i bogen, som er mega fedt, men for at få det at vide, må i læse bogen. Kan jo ikke røbe for meget 🙂 Den kan købes her, både som e-bog, lydbog eller paperback og koster fra 79DKK til 150DKK, alt afhængig af valgte format.

Hav en fantastisk 1. juli!