Sundhed to-go tak!

At holde den sunde linje når man er on-the-go, er ikke altid lige let! Transportmidler som tog, bus, fly og bil tillader ikke helt de samme muligheder for at kreere et sundt måltid på samme måde, som var du hjemme i dit eget køkken! Når det så er sagt, behøves det at være på on-the-go ikke nødvendigvis at blive associeret med junk-food, som det førhen er blevet.

I dag kan du finde adskillige sunde alternativer til det usunde valg og det er ikke kun i helsekost-butikker eller i special-cafeer, du kan finde disse. Kæden 7-Eleven har for eksempel indgået et samarbejde med Palæo og har derudover flere juicer, sundhedsdrikke og salater på hylderne. Derudover sælger bagerne rugbrødsboller, cafeerne skyr og på hvert et gadehjørne i København finder du en lille juicebar eller kaffebar.

Man skal dog være opmærksom på, at der er forskel på, om man vil have sundhed to-go eller zero calories to-go! Dette kan for eksempel forklares ud fra, at frugt stadig indeholder meget frugtsukker, på trods af at det indeholder mange sunde vitaminer. En friskpresset juice indeholder derfor stadig mange kalorier, selvom det på sundhedsskalaen topper. Juice er selvfølgelig er markant sundere end at købe en sodavand! I dette indlæg vil jeg tage udgangspunkt i hvad der er sundt for din krop og ikke nødvendigvis kun hvad der er kalorielet. Dette vil jeg dog også tage højde for.

Nedenfor vil jeg liste nogen sunde valg, du kan tage på farten!

Sundere drikkevarer

Fremfor at købe en sodavand, en energidrik, en kakaodrik eller lignende tilbyder markedet i dag et enormt udvalg af sukker- og kalorielette drikke, lækre juicer og skøn kaffe to-go. Der er dog nogle fælder, som man skal være opmærksomme på ikke at falde i! Vælg ren juice, gerne lavet på grøntsager, fremfor smoothies, da disse ofte indeholder vaniljemælk for at gøre drikken sød og cremet. En anden fælde er kaffen! Fyld en kaffe med sukker og sødmælk og den er ikke så sund. Derimod, bliver kaffen dobbelt så sund, hvis du drikker kaffen sort eller med minimælk og uden sukker og sirup.

1. Aqua D’or har lanceret deres Aquadrinks, der har en dejlig, let og forfriskende smag med en mild brus og så er den helt uden kalorier!!

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 09.51.19

2. En anden læskedrikslignende drik med få kalorier er Vitamin Well. Deres produkter er ikke-kulsyreholdig og indeholder forskellige tilskud af vitaminer, frugt- og urte-ekstrakter. De tilbyder nu også Stevia Grace, som ingen kulhydrater indeholder og kun indeholder 2,6 kalorier i hele flasken.

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 10.04.55

3. Palæo er nu at finde på hylderne hos 7-eleven. Blandt andet disse frække ingefær shot med henholdsvis rødbede og citron og æble og citron. Palæo leverer nu også tre slags friskpressede juice.

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 10.21.38

4. Joe & The Juice er beliggende utrolig mange steder og de tilbyder juicer med frisk frugt, ingefær og grøntsager! Man skal bare passe på, at man ikke falder i fælden og vælger en smoothie, hvis man altså tænker på kalorierne!

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 10.31.17

Sundere madvaner

Det er heldigvis ikke kun drikkevarer, der fås i sundere varianter! :). Du kan i dag købe sunde salater, sandwiches, grød, skyr og andet i landets mange cafeer, kiosker og supermarkeder! Igen er der nogle fælder, som du skal passe på ikke at ryge i når, du ønsker at gå med det sunde valg! Vælg altid groft brød! Groft brød indeholder flere fibre og holder dig mæt i længere tid. Derudover er dressing en drillepind! Dressing er ofte lavet på olie og mayonnaise, hvorfor det selvfølgelig indeholder mange kalorier! Hvis det er muligt, så bed om at få dressingen on the side, så du kun får den mængde dressing, du finder nødvendig!

1. Palæo og 42 Raw er gode valg, hvis du gerne vil have lækre salater, gode sandwich på groft brød og generelt gerne vil undgå pasta og andre forarbejdede produkter. Deres menuer er bygget op omkring friske råvarer fra grøntsager, frugt og nødder. Palæo’s menu indeholder også kød og æg.

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 10.46.31Skærmbillede 2015-02-18 kl. 10.51.02

2. Palæo har derudover taget initiativet til at levere produkter til 7-eleven, hvilket er skønt! De vil, til at starte med, levere to nye salater til 7-elevens hylder, der hverken indeholder gluten, laktose eller sukker!

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 10.48.35

3. Fredco’s Deli er mit personlige favoritspot at spise frokost i København! Du sammensætter selv din egen salat eller sandwich ud fra nogle skønne og friske råvarer! Til salaten eller sandwichen kan du vælge en super frisk og sund juice med blandt andet appelsin, gulerod og ingefær! Fredco’s Deli er at finde på Grønnegade 32 i København K.

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 10.55.20

Jeg håber, at indlægget vil få jer til at vælge det sunde valg næste gang, du er på farten og sulten eller tørsten melder sig! Måske det allerede er i dag?

Hav en fortsat dejlig onsdag i dette skønne vejr! Nyd det! 🙂

Tak fordi i læser med!

A

Dette indlæg er ikke sponsoreret.

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/13587661/?claim=shun6c93pze”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s