Jeg er stolt af at kunne fortælle, at jeg, sammen med Sissel Laigaard, kommer til at stå for Exercere’s Outdoor Workouts henover sommeren og jeg håber, du har lyst til at være med! Den første træning finder sted allerede på lørdag d. 13/5. Vi kommer til at træne og give den gas på Islandsbrygge 43 (mere eller mindre overfor Lagkagehuset) og vi starter kl. 10.
I træningen vil vi sørge for, at du får trænet hele kroppen og du vil kunne se elementer fra både crossfit, pilates, yoga og almindelige funktionel styrketræning. Der vil være plads til alle niveauer, så uanset om du er trænet eller nybegynder, vil du kunne være med!
Træningen er tilmed gratis og der vil være kaffe, boller med ost og en goodiebag til alle der deltager. Så tag en veninde under armen og kom og få en sjov, svedig, og som det ser ud nu, solrig formiddag med os. Og hvis du skal nå at anskaffe dig et nyt outfit til på lørdag, så kan du lige nu på 20% på hele Exercere’s smukke sortiment med koden outdoor20. Rabatten udløber i dag kl. 23.59, så skal du nå at få noget med, så skal du være hurtig!
Selvom der er halvandet år til brylluppet, så er vi allerede så småt gået i gang med at planlægge rammerne for vores bryllup. Sådan noget som dato, kirke og location er en rigtig god idé, at have styr på i god tid, har jeg ladet mig fortælle. Dato og location for både reception, middag og fest er sådan set på plads, så længe vi kan få kirken på datoen. Det er utrolig underligt, at man er i gang med at planlægge en hel masse, men det hele står og falder på, om vi får kirken. Man kan nemlig først booke kirken et år inden brylluppet, men kan skal gerne reservere location mere end et år forinden. Det giver ikke meget mening og kan godt gøre mig en anelse nervøs haha!
Kort tid efter vi blev forlovet, så fik vi bogen BRYLLUP af vores gode vennepar. Sådan en fin og betænksom gave! Det jeg vil sige med bogen er, at den kan virkelig anbefales. Den er skrevet af fire inspirerende kvinder, jeg har fulgt længe på sociale medier. I bogen deler de gode og praktiske tips og tricks omkring hele processen, når man planlægger et bryllup fra budget og gæsteliste til brudekjolen og samtidig fortæller de løbende om deres egne smukke og personlige bryllupper. De skrev i sin tid bogen, fordi de netop manglede en bog med praktiske råd, personlige erfaringer og stilistiske tips da de selv skulle giftes. Og jeg er glad for de gjorde det, for jeg nyder godt af det. Skal du giftes, har du her en klar anbefaling om at få købt den bog!
I dag vil jeg hoppe på weekend hos et vennepar i Nordsjælland og glemme alt om gæstelister, kirker, brudekjoler og bryllup og bare slappe af! Må I have en fantastisk weekend!
Alle der kender mig ved, at jeg har en seriøs svaghed for sko. JEG ELSKER SKO! Høje, flade, støvler, sneakers – you name it. Så det kommer nok heller ikke bag på nogen, der kender mig, at når det kommer til mine brudesko, så skal de være noget helt særligt. En sko som længe har stået højt på ønskelisten af Carrie Bradshaw skoen i blå fra Manolo Blahnik. I mean WOW!
Nu er det jo bare sådan, at de sælges ikke i Danmark og jeg synes, at det var en lidt stor risiko at bestille sådan et par dyre sko online, når jeg ikke var klar over størrelsen. Det var faktisk noget, som stressede mig lidt, for jeg ville utrolig gerne have de sko. Men som sendt fra himlen, skulle jeg pludselig til London med arbejdet. Og i London har de Manolo Blahnik, så det skulle selvfølgelig udnyttes!
Jeg fik planlagt en eftermiddag efter arbejde, hvor jeg skulle en tur ind til deres flagship store i Mayfair. Jeg kommer derind og bliver mødt af de sødeste butiksassistenter. Det var helt overvældende, for det var ikke verdens største butik, men der var simpelthen fire til at assistere mig.
Nu lyder det til, at jeg bare havde fuldstændig styr på det hele, men det var ikke helt sådan situationen så ud, da jeg stod inde i butikken. Jeg blev meget hurtig i tvivl, om skoen skulle være i blå eller om de skulle være navy. Efter nok 45 minutter, 8 facetime opkald med 8 forskellige mennesker senere og meget frem og tilbage, så lagde jeg mig endelig fast på, at det skulle være de blå, som jeg som udgangspunkt også var kommet efter. Det skulle vise sig at være held i uheld, at det skulle tage mig så lang tid at finde ud af det. Efter at have vandret rundt i butikken i skoene i 45 minutter, kunne jeg mærke, at den størrelse som føltes perfekt til at starte med, nu måske er lidt lille. Så jeg kommer et halvt nummer op, får en lille forfodssål i og så spiller det hele.
Man skal huske på, at ens fødder hæver og jeg skal have disse sko på i MANGE timer denne dag, så hellere lidt for store end for små. Og man kan ALTID lægge noget i skoen, men man kan aldrig fjerne noget fra den. Bare et tip, hvis du er ude og lede efter skoene til din store dag!
Noget helt fantastisk skete i starten af 2023 – noget der har givet mig lysten til at tage gang i skriveriet herinde igen! JEG BLEV FRIET TIL! Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke har prioriteret, at få skrevet herinde i et godt stykke tid nu. Desværre – for jeg har savnet det! Og i forbindelse med, at vi skal til at planlægge vores bryllup og alt det der følger med, så tænkte jeg, at det ville være oplagt at tage jer med på rejsen! Jeg håber, I har lyst til at følge med. Dette første post kommer til at handle om selve frieriet og det var i den grad helt unikt og gennenført.
Det skete den 2. januar 2023. Vi befinder os i Kruger Park i Sydafrika. Vi er på safari ferie med, min nu kommende mand, og hans familie. Det skal siges, at jeg knus elsker at være på safari, og har været afsted på safari tre gange forinden denne ferie. Jeg har altid drømt om at min bryllupsrejse skulle være safari, så det kunne ikke være mere perfekt, at det skulle være her, at jeg blev forlovet.
Inden vi kommer til frieriet, så lad os lige spole tilbage til aftenen inden. Jeg fik skabt lidt usikkerhed omkring, om det nu skulle være den 2. januar det hele kom til at løbe af stablen. Jeg fik nemlig madforgiftning – vi snakker, at jeg fik det RIGTIG skidt og så behøver jeg vidst ikke at gå mere i detaljer. Daniel bliver nødt til at fortælle mig, at han har planlagt en date dagen efter, så jeg må gerne fortælle om morgenen, om han skal få aflyst den, hvis jeg har det for dårligt. Jeg vækker dog absolut ingen mistanke i min elendighed.
Dagen efter er jeg stadig ikke på toppen, men jeg skal ikke gå glip af en safari. Så jeg kommer op og afsted og i løbet af dagen får jeg det stille og roligt bedre. Inden vores date om eftermiddagen får jeg mig en lang lur, en Imodium og 2 Panodiler og så er jeg ellers klar til afgang!
Daniel har planlagt, at vi skal på vores egen safari tur. Normalt kører vi sammen hele familien, men denne tur skulle bare være os to. Vi kørte den smukkeste tur langs floden og så et utal af flodheste, men mest fantastisk af alt fulgte vi en enorm elefant, som var blot få meter fra os. Da vi nærmede os solnedgang begynder vi at køre op ad en bjergskråning og da vi kommer op på stoppen står der medarbejdere fra vores lodge klar med champagne. Inden vi får et glas spørg de, om de ikke må få et billede af os med solnedgangen i baggrunden, som de måske kunne bruge til deres sociale medier og selvfølgelig måtte de det. And then it happened.
Som de var færdige med at tage billeder vendte vi os om og nød udsigten. Vejret var fantastisk og det lignede, at der var ved at gå ild i himlen. Jeg kan godt mærke, at Daniel begynder at blive lidt nervøs; hofterne begynder at svinge fra side til side og han kan slet ikke fokusere på, hvor han skal kigge hen. Han begynder med, at nu har vi været sammen i 3 år og fortsætter med, at det vil han gerne blive ved med for resten af vores liv og fast forward til, at han går ned på knæ og spørg om jeg vil gifte mig med ham. OG SELVFØLGELIG VIL JEG DET! For at være ærlig, så er øjeblikket så overvældene og lykkeligt, at jeg har svært ved at huske fuldstændig, hvad der sker, men jeg kan bare sige, at det var et fantastisk øjeblik, som jeg vil huske resten af mit liv.
Jeg håber, I har lyst til at følge med, når jeg frem til brylluppet vil tage jer med på rejsen!
Et nyt år er påbegyndt. Et nyt år fyldt med muligheder. Muligheder til at opnå alt det, man går og drømmer om. For mig handler 2022 om at komme i mit livs bedste form – både mentalt og fysisk. Jeg har prøvet at samle mit meget brede mål i et mood board, som skal prøve at konkretisere målet, som I kan se på billedet nedenfor.
For mig handler det at komme i form ikke kun om at være tynd og spise sundt. Nej det handler om så meget mere; det handler om at være glad, at være stærk til at kunne håndtere de situationer man møder på sin vej, at tro på sig selv, at sprede glæde og MEGET MERE! Alle de ting, som indgår på mit mood board ovenfor, skal være med til, at når vi rammer 2023, så er jeg i mit livs bedste form mentalt og fysisk.
Jeg har også en ambition om, at jeg gerne vil blive bedre til at dele mit år med jer herinde. Jeg ved godt, at jeg det seneste år, ikke har været den bedste til at få skrevet noget, men det vil jeg gerne ændre på. Jeg vil tage jer med på rejsen i 2022 og jeg håber, at I har lyst til at følge med 🙂
Vi er nu et godt stykke inde i marts måned, og kalenderen skriver også forår. Solen trænger lige så stille mere og mere igennem, og dét alene er jo med til at øge motivationen for at komme udenfor på gå- eller løbeturen Måske der er plads til en lille tur ud i det gode vejr, for at få frisk luft til hovedet?
Der er flere fordele at hente, nu hvor solen også kigger mere frem. Solens stråler har stor betydning for vores helbred, men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på mængden af solens stråler – og bruge solcreme – hvis vi opholder os længe i solen. Heldigvis er UV-indekset endnu ikke så højt
Solens stråler bidrager til kroppens produktion af D-vitamin, som er afgørende for kroppens optagelse af calcium. Calcium er essentielt for funktionen af knogler og muskler, og spiller derfor en vigtig rolle for vores fysiske velvære.
En bedre søvn – et emne, jeg har været omkring tidligere, men som det bestemt ikke er blevet mindre vigtigt af!💤💤 At opnå en optimal søvn er noget som rigtig mange af os efterstræber, men desværre ofte ikke klarer. Men selv når livets krav forhindrer dig i at få så meget søvn, som du gerne vil have, er der stadig en række ting, du kan gøre for at maksimere kvaliteten af din tid i sengen.
God søvn starter med dine vaner i hverdagen. For at sove godt om natten er det vigtigt at tage smarte valg i løbet af dagen!
Vær aktiv – studier viser, at fysisk aktivitet kan give dig muligheden for at føle dig mere træt, når din krop er klar til at sove og dermed har du nemmere ved at falde i søvn.
Drik nok vand – ikke lige inden sengetid, men igennem hele dagen. Personer der får drukket nok væske, har en tendens til at sove bedre og længere.
Undgå koffein fra om eftermiddagen af – de fleste er klar over, at en kop kaffe om eftermiddagen holder dem længere oppe om aftenen, men de søvnhæmmende virkninger af koffein kan faktisk dvæle dit system i flere timer og påvirke din søvn også når du er faldet i søvn.
Lad være med at spise tæt på, at du skal sove – din krop ønsker at være i en så afslappet tilstand som muligt, når den sover, og at fordøje mad er en meget aktiv proces.
Jeg håber, du kan bruge mine råd til at få en bedre søvn!💤💤
Fitnesscentrene er lukkede, og det er desværre uvist, hvornår de får lov at åbne igen. Men det er behøver ikke at være ens betydende med, at træningen skal negligeres, det kan faktisk være en kærkommen mulighed til at prøve noget nyt. Har du nogensinde overvejet at få en personlig træner? En der kan presse dig til at blive en stærkere, sundere og sejere version af dig selv? Jeg ville vove at påstå, at hvis du nogensinde har overvejet det, så vil nu være et godt tidspunkt at hoppe ud i det og jeg vil rigtig gerne være den personlige træner, du vælger! 😉
For mig handler træning om meget mere end et tal på vægten. Træning handler om SÅ meget mere end kun et tal på badevægten!
Træning handler om, at have det sjovt!
Træning handler om at blive stærkere!
Træning handler om at passe på sin krop!
Træning handler om følelsen, træning giver!
Træning handler om at have det godt!
Træning handler om øget velvære!
Træning handler om at nå til det sted, hvor man har det godt!
Og jeg kunne blive ved! Så vil du gerne have det sjovt, mens du bliver stærkere, får øget velvære, passer på din krop og arbejder hen imod der, hvor du har det godt, så skriv til mig og det vil være mig en stor fornøjelse, at arbejde med dig for at opnå dine mål!
Men hvem ville din personlige træner så være? Jamen for at give en kort introduktion til mig selv og min baggrund. Jeg har igennem hele min ungdom spillet tennis på eliteniveau, hvorfra min passion for træning og sundhed startede. Derfra har jeg taget en personlig træner uddannelse, jeg har en bachelor i Ernæring & Sundhed og til sommer færdiggør jeg min kandidat indenfor Sundhedsfremme & Sundhedstrategier. Udover det studiemæssige, så arbejder jeg i virksomheden VitalityGuard, hvor jeg coacher medarbejdere i virksomheder og bl.a. laver trænings- og kostplaner til dem. Så man kan vidst roligt sige, at jeg lever og ånder for sundhed.
Jeg er selv meget aktiv i min fritid og træner omkring fem gange om ugen, hvor det er en kombination af løb, landevejscykling, styrketræning og yoga. Så min træning er præget af variation og det vil jeg også sørge for, at dit forløb hos mig ville blive.
Et forløb hos mig ville blive planlagt på baggrund af dine mål og dine ønsker. Om dit mål er vægttab, at blive sundere og stærkere eller få nogle gode vaner, så ligger vi en plan for, hvordan vi får dig til at nå netop dit mål på den bedste og mest motiverende måde. En ting jeg kan love dig for, at uanset dine forudsætninger og dit træningsniveau, vil træningen blive sjov, hård og motiverende og ensformighed finder du ikke. Her til forår har jeg strikket et lille tilbud sammen til dig, som du finder lige nedenfor.
FORÅRSTILBUD
10 x personlig træning 2.500DKK. Normalpris 5.000DKK. Spar 2.500DKK.
10 x ven- eller veninde-træning 1.500DKK pr. person. Spar mere end 50% pr. person!*
*Ven- eller veninde-træning betyder, at I fx kan træne sammen med en ven eller veninde og derigennem få en billigere pris pr. person. I kan være være op til 4 personer på et hold.
Meldes der afbud inden for 24 timer, trækkes 1 klip.
Vi træner udendørs og har tidligere foregået i Søndermarken, Frederiksberg Have og i Fælledparken, men denne placering kan justeres alt efter, hvor DU befinder dig! 🙂
Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål eller du er interesseret i at opstarte et forløb på enten mail: aa.wessung@gmail.com eller find mig på Instagram @a_wessung.
Der er mange måder, at spise sundt og evt. slankende på. Du kan gå rundt og tænke på alt det, som du IKKE må spise og alt det du IKKE må eller kan gøre,
ELLER
Du kan prøve at få et mere balanceret forhold til mad, så mad ikke fylder så meget i dine tanker.
Prøv at spise regelmæssigt og spis når du er sulten, så du ikke pludselig har et hul i maven og et blodsukker, der bare skriger efter chokolade.
Fokuser på alle de lækre og sunde råvarer vi har til rådighed og lav mad, der smager af masser.
Undgå restriktioner, men spis alt med måde. Det er meget bedre, at tage et stykke chokolade dagligt, end at spise en hel plade, når du ikke kan overholde reglerne, du har sat for dig selv.
Hav en fantastisk dag og nyd livet og alt det gode vi har i stedet for at lede efter hullerne i osten!
Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der har det sådan her, men jeg oplever, at jeg er klart mest produktiv, når jeg gør lidt ud af mig selv!🌼 I disse Corona-tider, hvor skole og arbejdsplads er inde ved køkkenbordet, så er det så nemt, bare at sumpe og rende rundt i joggingtøj eller nattøj hele dagen. Men jeg synes virkelig, at det gør en enorm forskel for min dag, at jeg får kommet i bad, lagt make-up og så få taget noget smart tøj på. Det der med, at jeg føler mig godt tilpas og synes, at jeg ser godt ud, det giver mig bare en helt anden indstilling til dagen, end hvis jeg blot var rullet direkte ud af sengen og ind foran skærmen. Bevares, de dage har jeg også haft, men jeg kan bare mærke en klar forskel på, hvilken dag jeg får og hvor oplagt og produktiv jeg er! Har I det også sådan?
Igår havde jeg forsøgt at bringe foråret ind på mit hjemmekontor med Magasin Du Nord‘s nye forårskollektion. Kollektionen oser af forår og får mig virkelig til at se frem til, at træerne begynder at springe ud og græsset gror! De har virkelig formået at skabe en smuk kollektion med de fineste styles i skønne pastelfarver, der bare sidder fantastisk!🌿 Jeg er her iført deres Kiss-skjorte i farven Green Mint og deres Lova-jeans i farven Dark Mint. Begge dele koster 399DKK stykket og det er virkelig noget af det, som jeg også elsker ved Magasins kollektioner. Deres priser er så fair, at selv på SU kan man være med! Og det er selvfølgelig også vigtig at fortælle, at prisen har bestemt ingen betydning for kvaliteten – den er altid tip top! Jeg har virkelig udset mig mange fine styles fra den nye kollektion, som jeg må have fingre i! I kan tjekke hele deres kollektion ud her!